Ofte stillede spørgsmål
Herunder kan du få svar på de spørgsmål du måtte have vedrørende dit besøg hos Biografen Skanderborg. Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 3842 1111 eller mail info@kulturhuset-skanderborg.dk
Kan jeg købe et gavekort til Biografen?
Kulturhuset Skanderborg har ét samlet gavekort til Biografen, Kafé K og arrangementer i Kulturhuset. Gavekort kan købes her.
Jeg har et gavekort, kan det indløses online?
Gavekort til Kulturhuset Skanderborg kan ikke indløses online ved køb af biografbilletter. Ved billetbestillingen vælges reserver (ikke køb) og billetterne betales med gavekortet i skranken.
Jeg er medlem af Biografklub Danmark, kan min rabatkupon indløses online?
Ja. Når du har valgt pladser klikker du på “Køb med Biografklub Danmark”. Herefter får du mulighed for at indtaste kuponnummer og på den måde opnå rabatten.
Jeg sidder i kørestol - hvad gør jeg?
Der er reserveret to pladser til kørestole i biografen. Kørestolspladser kan ikke bestilles online, men kan reserveres ved henvendelse i skranken.
Jeg har ledsagekort - hvad gør jeg?
Biografen Skanderborg tager imod det officielle ledsagekort udstedt af Danske Handicaporganisationer. Pladser til ledsagere kan reserveres online, men ordren skal betales ved henvendelse i skranken. Medbring ledsagekort.
Skal jeg printe mine biografbilletter?
Nej, du behøver ikke printe dine biografbilletter, men kan vise dem på din mobiltelefon. Er du kommet til at slette din mail, kan vi printe billetterne til dig i skranken.
Er der Subreader i Biografen?
Ja, der er installeret SubReader i Biografen Skanderborg. Subreader er en app, der kan læse undertekster op via mobiltelefonen. Du kan læse mere om Subreader på https://subreader.dk
Er der teleslynge i Biografen?
Ja, der er installeret teleslynge i Biografen. Der er fuld dækning i hele salen.